Kontakt
Mit navn er Anja Høll Greisen, og det er mine kompetencer, du får adgang til, når du kontakter LINGUALYZE.
Jeg har årelang erfaring med efterforskning indenfor svindel, bedrag og illegale aktiviteter – både i kraft af mit arbejde som civilt ansat ved politiet (bl.a. PET) samt som privat efterforsker og mit arbejde med inkassovirksomhed.
Jeg har gennem flere år forestået interviews bl.a. som udekørende inkassokonsulent og har ligeledes givet møde i flere hundrede sager i civil- og fogedretten, hvor jeg har foretaget afhøringer under strafansvar. Det har givet mig en solid praktisk erfaring med mennesker i konflikt og krise og et bredt kendskab til de psykologiske mekanismer ved menneskelig adfærd.
Jeg er uddannet af førende eksperter fra England, USA og Canada med såvel akademisk baggrund som praktisk erfaring fra ansættelse ved politi, militær og efterretningstjeneste.
Og gennem mit internationale netværk holder jeg mig altid opdateret på den seneste nye forskning.
Jeg er certificeret i den videnskabeligt funderede metode CBCA (Criteria Based Content Analysis), som bruges til at vurdere pålideligheden af informationer. Metoden er bl.a. anerkendt af Tysklands højesteret, hvilket betyder, at jeg kan afgive forklaring som ekspertvidne i retssager, hvor der er tvivl om pålideligheden af fx vidneudsagn.
Jeg er også uddannet i andre metoder til udsagns- og indholdsanalyse (statement- and content analysis) samt forskellige interview- og afhøringsteknikker såsom Orbit og PEACE.
Min viden spænder desuden meget bredt med kompetencer indenfor menneskelig adfærd og psykologi samt sproglig analyse og efterforskning, ligesom jeg også er uddannet i:
- Kommunikation og formidling
- Konflikthåndtering og mægling
- Nonverbal kommunikation
- Strafferet og fogedret
- Juridisk sagsbehandling
- Forsikring
I forbindelse med min løbende kompetenceudvikling har jeg udført sproglige analyser til amerikansk politi, ligesom jeg er tilknyttet forskellige internationale netværk af både forskere og praktikere, som løbende foretager sparring og vidensdeling indenfor relevante fagområder.
Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide mere?
Så giv mig et kald, send mig en mail, eller brug kontaktformularen nedenfor. Og forbind meget gerne med mig på LinkedIn, hvor jeg deler meget af min faglige viden.