Viden om - Lingualyze

Om lingualyze

- til dig der gerne vil kunne indhente pålidelige informationer og vurdere troværdighed

LINGUALYZE blev stiftet den 1. november 2021 af lingvistisk efterforsker, Anja Høll Greisen.

LINGUALYZE har en vision om at udbrede kendskabet til lingvistisk analyse og efterforskning og derigennem skabe transparens og retfærdighed i sagsbehandlingen og samfundet generelt.

LINGUALYZE har en mission om at gøre disse effektive metoder og værktøjer tilgængelige for såvel virksomheder som private, da utroværdighed desværre er noget, som vedkommer os alle.

LINGUALYZE tilbyder højt kvalificeret rådgivning uanset hvor i verden, du måtte befinde dig. Da din fortrolighed og sikkerhed har højeste prioritet, aftaler vi altid en kommunikationsform, som passer til netop dine ønsker og behov.

Jeg tilbyder altid, at vi starter ud med en indledende samtale om dine ønsker eller udfordringer. Og hvis du beslutter dig for, at jeg kan hjælpe, lægger vi sammen en plan. Honorar aftales individuelt.

”Menneskers ord begrænses af sandheden”

RELEVANTE FAGOMRÅDER

- for Lingvistisk Analyse & Efterforskning

SPROG OG LINGVISTIK

I vurdering af troværdighed er det essentielt at vide, hvordan sandhed, løgn og sprogligt bedrag kommer til udtryk gennem menneskers ord.

Grundlæggende har vi alle de samme ord til rådighed, men vi anvender ikke alle de samme ord, ligesom vi også bruger dem på forskellig vis.

Faktisk har vi hver især en unik måde at udtrykke os på. Man kan kalde det en slags ”lingvistiske fingeraftryk”.

Nogle ord giver desuden mere viden end andre og kan fx afsløre menneskers følelser. Ordene kaldes for funktionsord, og de er faktisk usynlige for vores hjerner på den måde, at de både ytres og opfattes på et ubevidst plan.

Den gode nyhed er, at de er ligeså ”usynlige” for den troværdige som den utroværdige.

En øget bevidsthed om denne type ord kan trænes og er et meget centralt element i lingvistisk analyse og efterforskning.

SPROGLIG EFTERFORSKNING

At efterforske sproget kan bl.a. bestå i at betragte ord, som var de helt ny viden for hjernen. Forestillingen, om at ordene læses eller høres for allerførste gang, understøtter tilgangen om at stille sig åben, nysgerrig og undersøgende.

Det sikrer, at man forholder sig neutral og ikke foretager antagelser eller hopper til hurtige konklusioner.

At antage sandheden af det sagte er desuden et grundlæggende og helt essentielt element for at kunne forstå og efterforske sproget på et dybere plan.

I efterforskningsfasen er det desuden vigtigt at udvælge de mest effektive værktøjer til det specifikke udsagn for at kunne uddrage så meget information som muligt.

Man kan fx anvende farvekodning til at kategorisere bestemte ord og sproglige udtryk. På den måde opstår muligheden for at observere og efterforske udsagnet i stedet for blot at læse det.

Denne metode afdækker ofte meget ekstra information i form af særlige interessepunkter og sensitive områder.

PSYKOLOGI OG FØLELSER

Følelser er menneskets fundamentale motivationsfaktor. Det er dem, der får os til at handle og undlade at handle. På den måde har de afgørende indflydelse på vores adfærd herunder vores sproglige adfærd.

Følelser påvirker måden, vi bruger sproget på og herunder hvilke ord, vi vælger. Det beror ikke på tilfældigheder.

På den måde kan en persons måde at udtrykke sig afsløre vigtig viden om personens følelsesmæssige tilstand herunder motivation og hensigt. Det kan ligeledes afsløre, om personen er troværdig eller ej, og om personen tilbageholder eller skjuler informationer.

MENNESKELIG ADFÆRD

Viden om menneskelig adfærd er et uundværligt og værdifuldt værktøj, når man skal vurdere andre menneskers troværdighed.

Når mennesker lyver og bedrager, er motivet altid begrundet i et ønske om enten at undgå at miste noget eller forsøge at opnå noget.

Og jo mere der er på spil, desto større er sandsynligheden for, at personen vil ændre sin adfærd, hvis denne skal lyve, bedrage eller tilbageholde information.

En ændring i adfærd kan have mange årsager, men udspringer altid af følelser.

INTERVIEW OG AFHØRING

At stille spørgsmål har flere formål indenfor lingvistisk analyse og efterforskning og handler således ikke blot om at indhente faktuelle informationer.

Nogle spørgsmål er desuden mere velegnede til nogle formål end andre. Og det valg bør aldrig bero på tilfældigheder.

Gode spørgsmål giver en større mulighed for, at vi får de informationer, vi leder efter og gør os samtidig bedre i stand til at vurdere troværdigheden af et givent svar.

Som udgangspunkt vil alle gerne fortælle alt om alting. Ønsket og viljen er således tilstede. Men fundamentet skal også være det rigtige, for at det rent faktisk sker.

Hér spiller rapport og opbygning af en relation en afgørende rolle for opnåelse af tillid, som er fundamentet for indhentning af pålidelige informationer.

Udover metoder til skabelse af et positivt interviewmiljø, er det vigtigt at være bevidst om, hvordan vi som interviewere påvirker den interviewede med vores sprog og kropssprog. Det sker både bevidst og ubevidst.

Manglende opmærksomhed på denne faldgrube kan være ødelæggende for vores informationsindhentning.

HJERNEN - HUKOMMELSE OG KOGNITION

Vores sprogproduktion, som foregår i hjernen, er en til dels ubevidst og automatiseret proces. Det betyder, at “fejl” ofte opstår, hvis mennesker forsøger at lyve og bedrage.

For at en løgn skal være en succes, kræver det, at løgneren konstruerer og formidler løgnen på en måde, så modtageren tror på den. Det kræver ligeledes, at løgneren tilbageholder sandheden. Denne 2-faktor-proces er en kognitivt krævende opgave.

Hjernen er i virkeligheden løgnerens fjende. Den ved udmærket godt, hvad der har fundet sted og vil derfor hele tiden forsøge at formidle sandheden. På den måde opstår en konstant indre kamp, som er svær for den utroværdige at vinde.

Men hjernen kan også snyde offeret for løgnen. Hjernen bruger nemlig helst ikke mere energi end højest nødvendigt. Derfor foretager den ofte hurtige antagelser på baggrund af få informationer. Det gør, at vi kan tage fejl helt uden at være bevidste om det.

Vores hukommelse modarbejder os også på den måde, at den hurtigt degenererer. Og i takt med at det sker, vil hjernen fylde hullerne ud og konstruere en til dels falsk hukommelse. Og derudover kan vores hukommelse relativt nemt ændres ved påvirkninger udefra.

På den måde kan vi uforvarende blive decideret upålidelige.

KOMMUNIKATION OG FORMIDLING

Når vi kommunikerer, er det med formålet om at udveksle og viderebringe informationer. Men i den proces påvirker vi også hinanden og skaber relationer.

Viden om hvordan vi opfatter hinandens kommunikation ud fra vores egne indre og ydre omstændigheder herunder tidligere erfaringer er vigtig.

Det er videnskabeligt dokumenteret, at ord er meget magtfulde, fordi de påvirker mennesker både bevidst og ubevidst. Ord kan få mennesker til at handle og undlade at handle. Derfor bør valg af ord og formuleringer ikke bero på tilfældigheder.

At kommunikere og formidle budskaber herunder kompleks faglig viden på en forståelig måde og samtidig være kortfattet, præcis og troværdig er en kernekompetence i LINGUALYZE.

MATEMATIK

Ved hjælp af en kvantitativ analyse kan menneskers ord opdeles og segmenteres.

Metoden er velegnet til at skabe et overblik, ligesom det synliggør sproglige interessepunkter. Det indbefatter bl.a. at tælle antallet af ord samt evt. frekvensen og variansen af bestemte ord.

Herefter kan man fx ved hjælp af specifikke begivenheder eller tidsangivelser i et udsagn vurdere udsagnets varierende hastighed i forhold til de specifikke emner, personen fortæller om.

Det kan i en analyse bidrage til en vurdering af troværdighed i relation til specifikke områder i udsagnet, ligesom metoden er velegnet til at detektere sensitivitet, udeladt og skjult information.