Velkommen til lingualyze

- En sproglig verden der er ukendt for de fleste men relevant for alle

LINGUALYZE blev stiftet den 1. september 2021 af lingvistisk efterforsker Anja Høll Greisen.

LINGUALYZE har en vision om at udbrede kendskabet til, hvordan man indhenter pålidelige informationer og vurderer menneskers troværdighed og derigennem bidrage til transparens og retfærdighed i samfundet.

LINGUALYZE har en mission om at gøre disse effektive metoder og værktøjer tilgængelige for såvel virksomheder som private, da upålidelige informationer og utroværdige mennesker desværre er noget, som vedkommer os alle.

LINGUALYZE tilbyder højt kvalificeret rådgivning uanset hvor i verden, du måtte befinde dig. Da din fortrolighed og sikkerhed har højeste prioritet, aftaler vi altid en kommunikationsform, som passer til netop dine ønsker og behov.

Jeg tilbyder altid, at vi starter ud med en indledende samtale om dine ønsker og behov. Og hvis du beslutter dig for, at jeg kan hjælpe, lægger vi sammen en plan. Honorar aftales individuelt.

”Menneskers ord begrænses af sandheden”

RELEVANTE FAGOMRÅDER

- for Lingvistisk Analyse & Efterforskning

SPROG OG LINGVISTIK

I vurdering af troværdighed er det essentielt at vide, hvordan sandhed, løgn og sprogligt bedrag kommer til udtryk gennem menneskers ord.

Grundlæggende har vi alle de samme ord til rådighed, men vi anvender ikke alle de samme ord, ligesom vi også bruger dem på forskellig vis.

Faktisk har vi hver især en unik måde at udtrykke os på. Man kan kalde det en slags ”lingvistiske fingeraftryk”.

Desuden giver nogle ord mere viden end andre og kan fx afsløre personens følelser. Disse ord kaldes for funktionsord og er usynlige for vores hjerner, fordi de både bruges og opfattes på et ubevidst plan.

Den gode nyhed er, at de er ligeså ”usynlige” for den troværdige som den utroværdige.

En øget bevidsthed om disse ords tilstedeværelse kan trænes og er et centralt element i lingvistisk analyse og efterforskning.

SPROGLIG EFTERFORSKNING

At efterforske sproget kan bl.a. bestå i at betragte ord, som var de helt ny viden for hjernen. Forestillingen, om at ordene læses eller høres for allerførste gang, understøtter tilgangen om at stille sig åben, nysgerrig og efterforskende.

Det sikrer, at man forholder sig neutral og ikke foretager antagelser eller hopper til hurtige konklusioner.

At antage sandheden af det sagte er desuden et grundlæggende og helt essentielt element for at kunne forstå og efterforske menneskers ord på et dybere plan.

Det er desuden vigtigt at udvælge de mest effektive værktøjer til den specifikke situation for at kunne udtrække så meget information som muligt.

I mere avancerede situationer kan man fx anvende farvekodning til at segmentere og dermed synliggøre bestemte ord og vendinger. På den måde kan man observere og efterforske udsagnet i stedet for blot at lytte til det eller læse det.

Denne metode vil ofte afsløre meget ekstra information i form af særlige interessepunkter og sensitive områder.

PSYKOLOGI OG FØLELSER

Følelser er menneskets fundamentale motivationsfaktor. Det er dem, der får os til at agere og undlade at agere. Følelser har derfor afgørende indflydelse på menneskers adfærd herunder den sproglige adfærd.

Følelser påvirker måden, vi bruger sproget på og herunder hvilke ord, vi vælger. Det beror ikke på tilfældigheder.

En persons måde at udtrykke sig på kan derfor give vigtig viden om personens følelsesmæssige tilstand herunder motivation og hensigt.

Det kan også give en god indikation af, hvorvidt personen er troværdig eller ej, og om personen tilbageholder eller skjuler informationer.

MENNESKELIG ADFÆRD

Viden om menneskelig adfærd er et uundværligt og meget værdifuldt værktøj, når man skal indhente informationer fra andre mennesker og vurdere deres troværdighed.

Det er bl.a. vigtigt at kunne skabe rapport og tillid, så personen får lyst til at åbne op og dele sin viden.

For mennesker afgiver ikke informationer, medmindre de er motiverede for det.

Et vigtigt værktøj er også at kunne etablere personens normale adfærd (baseline). Det muliggør at man kan opfange ændringer i personens adfærd.

En ændring i adfærd kan have mange årsager, men udspringer altid af følelser.

INTERVIEW OG AFHØRING

At stille spørgsmål kan have flere formål og er således ikke begrænset til kun at indhente faktuelle informationer.

Nogle spørgsmål er desuden mere velegnede til nogle formål end andre. Og det valg bør aldrig bero på tilfældigheder.

Gode spørgsmål giver en større mulighed for, at vi får de informationer, vi leder efter og gør os samtidig bedre i stand til at vurdere troværdigheden af et givent svar.

Som udgangspunkt vil alle gerne fortælle alt om alting. Ønsket og viljen er således tilstede. Men fundamentet skal også være det rigtige, for at det rent faktisk sker.

Hér spiller rapport en afgørende rolle for opnåelse af tillid med personen. Og tillid er fundamentet for indhentning af pålidelige informationer.

Udover metoder til skabelsen af et positivt interviewmiljø, er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man som interviewer påvirker den interviewede med sit eget sprog og kropssprog. Det sker både bevidst og ubevidst.

Manglende opmærksomhed på denne faldgrube kan være ødelæggende for informationsindhentningen.

HJERNEN - HUKOMMELSE OG KOGNITION

Menneskers sprogproduktion, som finder sted i hjernen, er en til dels ubevidst og automatiseret proces. Det betyder, at “fejl” vil opstå, hvis mennesker forsøger at lyve og bedrage.

For at en løgn skal være en succes, kræver det, at løgneren konstruerer og formidler løgnen på en måde, så modtageren tror på den. Det kræver også, at løgneren tilbageholder sandheden. Denne 2-faktor-proces er en kognitivt krævende opgave.

Hjernen er i virkeligheden løgnerens værste fjende. Den har nemlig lagret, hvad den har oplevet og vil derfor hele tiden forsøge at formidle sandheden. På den måde opstår en konstant indre konflikt, som er svær for den utroværdige at vinde – både på den korte og lange bane.

Men hjernen kan også snyde offeret for løgnen. For menneskers hjerne bruger helst ikke mere energi end allerhøjest nødvendigt. Derfor foretager den ofte hurtige antagelser på baggrund af få informationer. Det gør, at vi kan tage fejl helt uden at opdage det.

Vores hukommelse modarbejder os også på den måde, at den hurtigt degenererer. Og i takt med at det sker, vil hjernen fylde hullerne ud og konstruere en til dels falsk hukommelse. Og derudover kan vores hukommelse relativt nemt ændres vha. udefrakommende påvirkninger.

På den måde kan vi uforvarende blive decideret upålidelige.

KOMMUNIKATION OG FORMIDLING

Når mennesker kommunikerer, er det med formålet om at udveksle og viderebringe informationer. Og i den proces påvirker vi hinanden og skaber relationer.

Viden om hvordan vi opfatter hinandens kommunikation ud fra vores egen indre og ydre verden herunder vores tidligere erfaringer er vigtig.

Forskning har vist, at ord er meget magtfulde, fordi de påvirker menneskers adfærd. Det sker både bevidst og ubevidst.

Derfor bør vores valg af ord ikke bero på tilfældigheder.

At kommunikere og formidle budskaber herunder kompleks faglig viden på en forståelig måde og samtidig være kortfattet og præcis er en kernekompetence hos LINGUALYZE.

TRANSSKRIBERING OG KVANTITATIV ANALYSE

Transskribering (at skrive hvad mennesker siger) er et helt essentielt værktøj til at vurdere mundtlig kommunikation. Det virker som et forstørrelsesglas, da det får alle detaljerne i menneskers ytringer til at træde frem.

Og det er ofte i detaljerne at de mest interessante informationer findes.

Det er også et værktøj, man kan bruge til kvantitativ analyse, da det muliggør, at man kan måle på frekvensen af bestemte ord m.v.

Transskribering giver et fantastisk godt overblik og kan synliggøre sproglige interessepunkter, såsom om noget er sensitivt, eller om personen udelader eller skjuler informationer.

Mange mennesker tænker ikke over, hvor stor betydning det usagte også har. Tøvemarkører såsom pauser eller øh’er, halve ord eller sætninger kan give meget ekstra viden. Det samme kan stressmarkører såsom stammen, omvendt ordstilling, manglende ord osv.

Når alt er transskriberet, giver det et langt mere dybdegående indblik i udsagnet og en øget forståelse for, hvad personen kommunikerer.

Og det kan i høj grad være med til at give en indikation af, hvor man med fordel kan stille opfølgende spørgsmål.

Ulempen ved transskribering er, at det er meget tidskrævende. Men i vigtige situationer er det uden tvivl tiden værd.

OBS! AI kan ikke transskribere på denne detaljerede måde.